Find det rigtige smykke til den du elsker

20 maj 2020
Lotte Hindsberg

I dag går både mænd og kvinder gladeligt med smykker omend ofte ikke med de samme. Men det betyder også i ligestillingens navn at det er muligt for en kvinde at vise sin kærlighed til en mand og købe ham et smykke på lige fod som en mand kan til den han elsker. Det spændende ved smykker er at det fuldstændig handler om smag og ja ok størrelsen af din pengepung. Men selv om dine midler ikke er de store, er det stadig muligt at finde et smykke til ham eller hende du elsker og som vil gøre personen glad og elsket. 

Diamanten

Diamanten er uden sidestykke den ædelsten, der er den mest populære og mest sagnomspundne. Ædelstene har været kendte og brugt til smykker og betalingsmiddel næsten lige så længe som der har været mennesker på jorden. Det er et betalingsmiddel der er nemt at flytte, fordi man kan transportere store summer uden at de vejer meget og er nemme at se. Det har gjort at de er ideelle når der er krig. 

Samtidig er det en sten der ofte er brugt, når der er tale om kærlighed. Den bruges ofte i situationer, som når der skal fries til hende man elsker og gerne vil giftes med. I en vielsesring eller når man skal markere en stor dag som en bryllupsdag, ens børns fødsel eller noget helt andet der betyder noget specielt for jer. 

De mest almindelige diamanter er hvide. Kvaliteten afhænger blandt andet af, hvor rene de er. Skalaen går fra hvid til gul, men da den ren gul diamant er mere end almindelig sjælden er den i høj kurs og meget værdifuld. Der findes diamanter i alle farver. De kaldes i daglig tale fancy diamanter men er så sjældne, at der kun findes et par stykker om året. 

Flere Nyheder